Vores historie

Fra skind og polerlærred

til en moderne miljøbevidst rengøringsvirksomhed

Damsgaard Service ApS har sine rødder helt tilbage til starten af 1950-erne, da gartner Niels Oluf Damsgaard etablerede sig som selvstændig vinduespolerer. Han kørte på sin cykel, rundt på Nørrebro og den indre by i København, med en spidsstige på skulderen og spand, skind og polerlærred på bagagebæreren. Cyklen blev hurtigt udskiftet med en NSU knallert og i 1963 blev knallerten udskiftet med en Volvo 210.

Da hans søn Jørgen i 1969 gik ud af skolen blev han oplært i hans fars firma.

Den 1. juli 1980 etablerer Ellen og Jørgen Damsgaard, Damsgaard Service ApS, der skal beskæftige sig med daglig rengøring af kontorer, butikker og institutioner, samt vinduespolering, tæpperens og reetablering af linoleumsgulve.

Det nye firma får hurtigt en god kundekreds med bl.a. Frederiksværk Kommune hvor der udføres vinduespolering, tæpperens og reetablering af linoleumsgulve. I 1984 vinder Damsgaard Service ApS den første licitation på rengøring af Endrupskolen i Fredensborg, som bliver starten på et mangeårigt samarbejde med Fredensborg Kommune omkring rengøring af Rådhus, biblioteker, institutioner og skoler.

Niels Oluf går på pension i 1991 og hans kunder bliver indlemmet i Damsgaard Service og Entreprise.

Efter endt uddannelse indenfor informationsteknologi bliver Jean-Paul, søn af Jørgen og Ellen, i 2001 ansat i firmaet med det formål, at styrke firmaet i fremtiden.

Siden da har vi forøget servicetilbuddene til vores kunder til at omfatte:

Vi kan nu tilbyde kunderne et bredt spektrum af serviceydelser, som for kunderne betyder at de kan koncentrere sig om deres kerneaktivitet og trygt overlade serviceringen af deres lokaler og ejendomme til os – indvendig såvel som udvendig.